3 helbredstjek du som mand bør få foretaget årligt

På trods af, at du måske går rundt og føler dig sund og rask til dagligt, så er det supervigtigt og en rigtig god ide, at få foretaget en helbredsundersøgelse en gang årligt. Med en helbredsundersøgelse får du klar besked om din helbredstilstand, således at du har mulighed for at forebygge eller eventuelt helbrede sygdom. Læs med her, og få en oversigt over 3 sygdomme, som du særligt bør være obs. på som mand, og som du bør få tjekket med en helbredsundersøgelse.

Prostatakræft

Prostatakræft er den hyppigste kræftsygdom, som rammer mænd. Desværre opdager mange mænd det meget sent, når de rammes af sygdommen, i det at symptomerne minder meget om almindelige symptomer på en godartet forstørrelse af prostata – hvilket er en naturlig proces for ældre mænd.

Derfor kan det altså være en super god ide at få foretaget et prostatatjek en gang årligt, også selvom man måske ikke mærker til nogle alvorlige symptomer. Oplever man blod i ens urin eller sæd og smerter ved vandladning, så bør man dog være særlig opmærksom og især overveje at få foretaget en MR-scanning.

Hos scanningsklinikken i Arhus, tilbyder de MR-scanning til en helkrops undersøgelse, men det er også muligt at få foretaget en fokuseret MR-scanning af blot ens prostata, hvis det er det, man ønsker.

Modermærkekræft

Modermærkekræft er også en farlig kræftsygdom, som mange desværre først opdager alt for sent. Derfor anbefales det i høj grad at få foretaget jævnlige tjek af ens modermærker. Har man modermærker på over 6 mm, så anbefales det, at de tjekkes månedligt. Du kan enten bede din læge om at foretage et tjek, men du kan faktisk også gøre det selv, ved blandt andet at holde øje med dit modermærkes størrelse, farve og form.

Et normalt og godartet modermærke har som regel en symmetrisk form og en jævn kant, er ensartet i farven og under 66 mm. Har man modermærker som skiller sig ud fra dette, så er det altså vigtigt at være opmærksom og få tjekket det hos sin læge.

Lungesygdom

En anden sygdom som kan være vigtig at være opmærksom på, især hvis man ryger, det er lungesygdom. Har man eksempelvis i en længere periode oplevet åndenød ved lettere fysisk anstrengelse, hyppig hoste med eller uden slim m.m., så kan det især være en god ide at få foretaget en lungefunktionsmåling hos sin læge.

En lungefunktionsmåling er test, som kan vise, om din lungefunktion er, som den skal være. Målingen kan vise, om du har eller eventuelt er ved at udvikle lungesygdom som fx astma eller KOL.

Disse tre sygdomme er altså blot tre ud af mange alvorlige sygdomme, som du kan være med til at forebygge dig selv mod med en årlig helbredsundersøgelse.