Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket værksted du går til

Der er ikke meget sjov over en værkstedsregning. Det er måske derfor, der er mange, der vælger at kigge efter det billigste sted at aflevere bilen, når den skal serviceres eller repareres.

Men inden du kører fordi et snusket værksted for at spare penge, så læs lige med her!

Uoriginale reservedele er et no-go

Der er mange snuskede værksteder, der sparer penge ved at købe uoriginale reservedele til at reparere din bil med. Det er skræmmende almindeligt, og er man ikke opmærksom på det, er det noget, man nemt kan komme til at overse. Det er jo ikke ligefrem noget, de forskellige værksteder reklamerer med – så led efter nogen, der skriver at de er autoriseret i det mærke, du kører i!

Hvis der repareres med uoriginale reservedele, så betyder det, at bilen falder i værdi. Men derudover betyder det naturligvis også, at delene er ringere end den originale udgave.

Husk en opdateret servicebog!

Dit fartøj kan ligeledes falde i værdi, hvis mekanikerne på værkstedet ikke sørger for at opdatere din servicebog efter et endt besøg. Det er vigtigt, at alle værkstedbesøg registreres, så du altid kan dokumentere, hvem der har lavet hvad. Det kan desuden gå ud over fabriksgarantien, hvis du ikke vælger at gå til et autoriseret værksted – så det kan snildt ende med at dit forsøg på at spare penge ender med at koste dig penge.

Find et værksted, hvor kemien er god

Når du har fundet et værksted, der er autoriseret i dit mærke, hvad enten det er et Opel værksted, et Mazda værksted eller andet, så er det sidste, du skal gøre at følge din sunde fornuft!

Virker det til, at mekanikerne har god erfaring? Benytter de ny teknologi? Og naturligvis: Har du en god kemi med dem?

Man ved aldrig, hvor mange gange ens bil ender med at skulle på værksted, så du kan lige så godt finde et sted, hvor du bryder dig om personalet.

Hvis du ikke har lyst til selv at bedømme, kan du også med fordel se på værkstedets anmeldelser online.